Hvor er det dejligt at side i orangeriet og nyde en kop kaffe mens jeg læser jeres kommentarer på bloggen.

Til Tante Grøn, som skriver om havetøj i en kommentar, kan jeg sige at jeg ikke forstår hvorfor det kun er tøj til kvinder der sælges?
Går mænd ikke i haven?
Ja selv havehandsker er næsten kun til kvinder.
Det eneste vi mænd kan købe er et forklæde som det Claus Dalby har.
Mon han kan få Bilka til at sælge tøj og handsker til mænd?

Jeg vil mægtig gerne besøge dig og din have til sommer, hvor jeg kommer på de kanter som du bor.

Nu vil jeg drikke min kaffe og surfe lidt videre.

12 kommentarer til “Kaffe i orangeriet”

  • Tante Grøn siger:

    AAAAAAAH…..så er der dømt WELLNESS, Jesper:o) Et smukt orangeri, et sødt victoriansk drivhus,dejlige grønne vækster, korteærmer-temperatur, en sød kat, et krus friskbrygget kaffe og haveblogging:o) Så kan man næsten ikke ønske sig mere på en martsdag, vel? Hvor høj mon temperaturen kan snige sig op på i dit orangeri sådan en dag?

    Jeg kan godt forstå din frustration over, at skulle iføre dig tøsede havehandsker med søde tuttenuttede blomstermotiver:o) Jeg gav min mand et sæt gartner/havetøj i julegave. Jeg synes jo gartnergrøn er den mest sexy farve en mand, kan have på. Det sæt jeg købte til min mand er fra GRENE, GWT og jeg synes, det er HERRESEJT. Bukserne er smarte med alverdens dejlige lommer, stropper etc til uundværlige ting som planteskovl, beskærersaks, mobil, vandflaske etc etc ….ja, det er lige før du kan gemme både vandkande, spade og pc i alle disse lommer. Jakken er fleece og ligeledes HERRESEJ:o) Sådan et sæt ville også klæde dig, Jesper.

    Men du kunne jo også gøre som Mester, og investere i et forklæde. Selv har jeg købt et noget kortere forklæde i Frøbutikken (Frøskuffen) og det er jeg sikker på, vil blive brugt flittigt, når det bliver lunere i vejret. Jeg havde det på, da jeg såede klokkeranker, så jeg kunne snyde frøene til at tro, at jeg var Claus Dalby ….og det trylletrick virkede:o) Det er første gang, det er lykkes for mig, at få klokkerankefrø til at spire. Hokus pokus filihankat:o)

    Mange grønne hilsner

    • Jesper siger:

      Hej Tante Grøn

      Jo der er dejlig lunt i drivhuset når solen skinner.
      En 20-22 grader vil jeg tro der var i går.
      Vinduerne åbner ved ca 18-20 grader.
      Har du egentligt et selv et drivhus?

      Kan godt se der er muligheder for tøj til mænd…
      Der ligger faktisk en butik her i Åbyhøj der sælger arbejdstøj.
      Måske jeg skulle tage et kig der?
      Du får et billede af mig i fuld “uniform” når jeg får det købt :-)
      Ind til da må jeg nøjes med mit Fjällräven tøj, som jeg jo egentlig er meget glad for.

      Forklæde eller ikke forklæde..det er et svært valg.
      Tror ikke det lige er mig.

      Mine Klokkeranker spirede alle undtagen 1.
      Er det svære ikke også at få dem til at blomstre?
      Vi lære det nok af Claus… :-)

      Mvh
      Jesper

  • Tante Grøn siger:

    PS: Så ses vi til sommer:o)Det bliver hyggeligt:o)

  • Vibe siger:

    Hvor ser det hyggeligt ud, super. Går også med drømme om drivhus i egen have, nu må vi se. Har en lille bygning der ville være super som drivhus hvis den blev ombygget.
    Du har sans for det må man sige.

    • Jesper siger:

      Det er super lækkert med et drivhus.
      Så kan man være ude i haven når det er dårligt vejr og man kan gro spændene ting der ville have det hårdt på friland.
      Kan kun anbefales !

  • Madam Bæk siger:

    Nu er det jo ikke kun dig der har problemer med “havetøj” Selv om jeg er af hunkøn, så måler jeg næsten 190 cm, og kan heller ikke skrue mig ned i det smarte blomstrede havetøj uden at bukserne sidder oppe over knæene, bluser og trøjer kun lige dækker barmen m.m.

    I øvrigt er jeg med på et havebesøg hos Tante Grøn. Jeg skylder hende et knus fra hun havde fødselsdag ved juletid ;-)

    • Jesper siger:

      He he…
      Så må du gå i mandetøj og jeg kunne så gå i blomsterne lyserødt kvindetøj :-)

      Hvis du køre forbi Århus vil jeg gerne have et lift til Tante Grøn…

  • Rikke siger:

    Hej Jesper
    Tak fordi du kiggede forbi min blog. 4001 er tæt nok på, da ingen vil kendes ved at være gæst nr. 4000. Jeg følger godt med på din blog, og glæder mig især over dine meget flotte billeder.
    Havehilsen
    Rikke

  • Tante Grøn siger:

    Kære Jesper og Madam Bæk:o)

    Madam Bæk, du er altid velkommen til at komme og aflevere det knus, som du har skyldt mig siden jul:o) Ellers går der jo bare renter på, i form af flere knus:o) Så tag du Jesper i hånden og kom med op til det høje nord:o) Så kunne I to blogvenner jo liiiiige smutte en tur til Hune i samme ombæring:o)

    Jesper, jeg har et lillebitte ret kedeligt drivhus, som jeg forsøger at gøre hyggeligt med noget kønt interiør og mange flere krukkevækster end der egentlig er plads til. Det står i den orange afdeling af haven og jeg forsøger at skabe lidt vildnis- og hulestemning med orange klatreplanter og forhåbentlig også snart et par orange roser op af drivhuset. Drømmen er jo et smukt, æstetisk og STORT orangeri, som det du har, eller et hvidt trædrivhus, men jeg har endnu ikke vundet den million i Lotto, som jeg godt kunne bruge til haveforskønnelse:o)Man kan aldrig få sit drivhus stort nok ihvertfald.
    Jeg har hårdt brug for al den dagslys jeg overhovedet kan suge til mig, så et drivhus af dit format, giver jo een en fantastisk mulighed for at forlænge havesæsonen og udendørslivet. Det er næsten den allervæsentligste årsag til mine drivhusdrømme. Det er da vidunderligt at du kan sidde der og nyde solen og foråret i 22 graders varme på en råkold martsdag. Eller tænk, at kunne sidde i dit drivhus, mens regnen pisker ned. Det må også være enormt hyggeligt. You are one lucky guy, Jesper:o)
    Glæder mig til at se et billede af dig i din nye grønne uniform, når du får den anskaffet:o)

    Rigtig god weekend i 9-haven og held og lykke med klokkerankeprojektet, trin 2:o)

    • Jesper siger:

      Tak for din lille kommentar, dem sætter jeg stor pris på.

      Selvom du ikke skriver så rosende om dit drivhus, kunne jeg forstille mig det er ret hyggeligt og smukt.
      Et hvidt trædrivhus af gamle vinduer, kunne også være smukt…

      Jeg kunne godt tænke mig et produktions-drivhus, som jeg kunne holde frostfri om vinteren og som jeg kunne rode lidt i :-)

      Jeg har også brug for en masse lys og ja så er det perfekt at side ude i drivhuset.

      Glæder mig til maj når “Hemmelige Haver” kommer !

  • Staudefeen siger:

    Ih, det var da en dejlig mis, du har dér :-) Hun ligner godt nok en af mine – se evt. på min blog længere nede på forsiden. De har endda den samme hvide plet på halsen :-)

    Havetøj til mænd…. hmmm.. hvad kunne du tænke dig? Tøj til mænd må ikke blive for fimset (det er lige før, at Garden Girl tøjet er for fimset til kvinderne, hvis man virkelig skal lave noget i haven!), så arbejdstøj eller dit Fjellräven tøj lyder perfekt :-)

    Vh. Marlene

Skriv en kommentar

Seneste kommentar
  • Dorte Johansen til Forår i orangeriet
    13. februar 22:54
    Hej Jesper ☀️ Jeg er ny i dette forum og også spritny ejer af et junior orangeri ☀️, så…
  • Tine til Roser til Sankt Hans
    24. juni 11:03
    Hvor er dine rosenbuer smukke. Hvad hedder den lyserøde klatrerose på billedet? Den er jo helt fantastisk. Jeg er selv…
  • Brian til Lige før de små flytter hjemmefra
    15. juni 01:28
    fedt drivhus og fedt det bugner af planter !! og ja smart med stigen...men hvad skal du med ALLE de…
  • Anders til Rødlerspotter
    30. maj 11:03
    Hej har du flere lerpotter til bage så vil jeg gerne købe dem . Anders
Søg
Arkiv
Claus Dalby