Indlæg tagget med ‘lys’

Julebelysning med solceller

søndag, 11. december 2011

Ude i kolonihaven er det mørkt, meget mørkt.
Men der er noget der lyser op i den mørke haveforening og det er mit orangeri.
Vi har ikke indlagt strøm, så min julebelysning får strøm fra solceller.

Solcelle julebelysningen består af to solceller og to batterier, som er forbundet til en laderegulator, som er “hjernen” i solcelleanlægget.
Julebelysningen  er også tilsluttet laderegulatoren, som er så smart at den selv tænder for lyset når det bliver mørkt.

Det hele er på 24volt som også betyder at de fleste billige lyskæder kan bruges.
Der smider man bare strømforsyningen ud og i stedet tilslutter kæden direkte til laderegulatoren.

Jeg havde det meste og kunne låne to solcellepaneler af min nabo.

Her er hvad der er brugt:

  • Laderegulator $10,39 + $5,99 90 kr
    Link til eBay (Vær opmærksom på det skal være en model med “Automatic lighting control”)
  • 2 x bilbatteri på 12volt 349 kr
    Her kan du bruge de billigste du kan finde fra feks. Jem & Fix
  • 2 x 50 watt solcellepanel på 12 volt 1400 kr Kan købes hos KeryChip  (Dierkte link)
  • Og så noget ledning….

Jeg har tilsluttet 1 lyskæde med 80 lys og så 3 glasdråber med en lille lyskæde inde i,
Det bruger ca. 8 watt pr time.

De kan lyse i ca 2-3 uger uden sol, når de er tændt i 8 timer i døgnet
Solen skal skinne gennemsnitlig i en 1/2  time pr dag før det løber rundt.
Men når det er nu vinter, hvor solen ikke skinner så kraftigt, skal man regne med noget længere tid.

Husk lyskæderne  skal være at typen LED (så de bruger lidt strøm) og så skal det være 24 volt.

God co2 neutral Jul !

Lys i kolonihaven

lørdag, 10. juli 2010

Lidt hygge billeder af rosenbure, drivhus og terrasser med levende lys.
De levende lys får jeg desværre ikke så ofte tændt, men hyggeligt er det når jeg får det gjort.
Lyset i mine rosenbure er der hele året.

Aften i kolonihaven

torsdag, 29. april 2010

En aften i april