Mere sne i november

28. november 2010

Billeder af alt den dejlige sne!

Det blev hvidt

20. november 2010

Så blev det vinter og hvidt i kolonihaven.
Den rigtige betegnelse må være slud for det der kommer ned nu, sne vil jeg ikke kalde det.

Som man kan se på to af billederne er krukkerne kommet i tørvejr, så jeg håber derfor ikke de springer.

Fuglene spiser lystigt af de mejsebolde jeg har hængt op.

Beklager billedernes ringe kvalitet

Georginerne lagt i seng

22. oktober 2010

To gange i denne uge har jeg givet mine Georginer dyne på og bruset dem over med vand.

Selvom der har været et par graders frost og is på den lille dam, står Georginerne stadig flot.

I næste uge tror jeg at de bliver gravet op, tørrede og lagt i fars krybekælder.
Pelargonier, Georginer i krukker, et par palmer, Oliventræ, Chiliplanter plus diverse står i drivhuset hvor jeg har sat en termostatstyret gasvarmer op, så der minimum er 5 grader.

Det er meningen at planterne i drivhuset skal på hotel – plantehotel…men mere om det senere.

Flere forårsløg

16. oktober 2010

Sidste år havde jeg rigtig mange forårsløg i forhaven….men til næste år bliver der endnu flere !

Her er hvad jeg har lagt i jorden:

500 stk. Krokus “Cream Beauty”
100 stk. Tulipan “Shirley”
100 stk. Tulipan “Queen of Night”
32 stk. Hyacint “City of Haarlem”
40 stk. Allium “Christophii” (Albopilosum)

Krokus er lagt i rabatten ude på den fælles havegang.
De er drysset lidt tilfældigt, så er spændt på hvordan det kommer til at se ud.

Der var i forvejen 200 Tulipaner langs en ene side af rosenburene , nu har jeg så lagt 200 af de samme løg på den modsatte side.
Det kommer til at se rigtigt godt ud !
Men jeg må nok nægte barnevogne, trillebøre og lidt for store folk adgang til haven, da det bliver helt umuligt at komme forbi alle Tulipanerne :-)

Hyacinterne er ikke lagt i forhaven, men derimod langs det nye rosenbed i baghaven.
På rederække – ikke meget tilfældighed over det.

Allium, eller prydløgne er lagt i bedet mellem drivhuset og havegangen, der hvor alle Tulipanerne og Påskeliljerne er om foråret og som senere bliver til Hosta-bedet.

Alle løgne er købt hos Bulbi i Holland og leveret i kolonihaven.
Jeg har prøvet at regne lidt på hvor meget eller lidt der er at spare ved at købe det hos Bulbi fremfor hos en dansk netbutik og  jeg er kommet frem til at jeg ca. har sparet det halve, når fragten er inkluderet.

Vedligeholdelsesfrit rosenbed

13. oktober 2010

Jeg må erkende at det at luge ukrudt ikke lige er mig.

Er meget  mere til at vande og nusse om blomsterne.
Også selvom det tager 2-3 kvarter hver dag om sommeren.
Luge er altså bestemt ikke min favorit disciplin.

For 3-4 år siden anlagde jeg det første rosenbed i baghaven og med stor succes.
Det eneste jeg gør ved det er at gøde, vande og så sprøjte roserne et par gange i året.
Der er stort set ingen ukrudt.

Hemmeligheden er Fibertex (ukrudtsdug)
Roserne er plantet i huller i ukrudtsdugen og efterfølgende er der kørt barkflis på, så  man ikke kan se dugen.

Lige nu ser det måske lidt for “kommunalt” ud, men når det er vokset til bliver det ligeså godt som mit andet rosenbed.

Eneste ulempe: Der er ikke plads til forårsløg.
Det vil jeg løse med at sætte krukker med løg ind i det nye bed.

Efterår og potte indkøb

12. oktober 2010

Det er blevet efterår og farverne i haven skifter fra grøn til flotte efterårsfarver.

Lige for tiden arbejder jeg på det nye rosenbed, hvor der nu kun mangler at blive kørt barkflis på.
Desuden er de 3 solcellepaneler blevet flyttet væg fra taget og op på et stativ.
I næste weekenden skulle jeg gerne få langt ny tag, hvis ellers det kan holde tørvejr.

Der skal nok komme flere billeder når projekterne er færdig

Her er nogle billeder af mine Hosta på terrassen og så lige et billede af mit seneste potte/krukke indkøb :-)

Danske Haveblogs

30. september 2010

Her får du en overskuelig liste over danske blogs der hovedsaligt omhandler “have”.

www.haveblogs.dk

Jeg har i længere tid vedligeholdt og opdateret siden, men aldrig “reklameret” for den.

Hjælp mig gerne med at udbrede kendskabet til siden…jeg har desværre ikke et pænt stykke grafik du kan sætte på din side, så du må nøjes med adressen.

Håber jeg på denne måde kan bidrage til at samle de danske haveblogs og måske inspirere andre til at komme i gang med at blogge om deres haver.

PS: Kender du en haveblog der mangler? Så skriv adressen i en kommentar.

Græskar

28. september 2010

Her er årets  græskar høst:

Der er både pyntegræskar og almindelige græskar, som jeg ikke helt ved hvad jeg skal stille op med?
Nogle gode forslag eller opskrifter?

Taget i bettrækning af at jeg i alt havde 6 planter syntes jeg ikke udbyttet er særligt stort.

Petroleumslampen er på billedet for at man nemmere kan se størrelsen på mine græskar.

Det største græskar vejer 12,5 kg.