Indlæg tagget med ‘staudebed’

Vedligeholdelsesfrit rosenbed

onsdag, 13. oktober 2010

Jeg må erkende at det at luge ukrudt ikke lige er mig.

Er meget  mere til at vande og nusse om blomsterne.
Også selvom det tager 2-3 kvarter hver dag om sommeren.
Luge er altså bestemt ikke min favorit disciplin.

For 3-4 år siden anlagde jeg det første rosenbed i baghaven og med stor succes.
Det eneste jeg gør ved det er at gøde, vande og så sprøjte roserne et par gange i året.
Der er stort set ingen ukrudt.

Hemmeligheden er Fibertex (ukrudtsdug)
Roserne er plantet i huller i ukrudtsdugen og efterfølgende er der kørt barkflis på, så  man ikke kan se dugen.

Lige nu ser det måske lidt for “kommunalt” ud, men når det er vokset til bliver det ligeså godt som mit andet rosenbed.

Eneste ulempe: Der er ikke plads til forårsløg.
Det vil jeg løse med at sætte krukker med løg ind i det nye bed.