Katten af tønden

4. april 2011

…eller mere korrekt “Trunte på whiskytønde”.

Jeg har været ude at investere i en STOR whiskytønde, som er 90 cm i diameter midt på.
Den skal halveres og  bruges til mine to “Claus Dalby stativer”, som er 75 cm i diameter.
Det var slet ikke meningen at jeg skulle op på de størrelser, men det ene tog det andet.

I får også lige 3 HDRi billeder af mine Krokus og indgang.

Indlæg nr. 100

3. april 2011

 

Med dette indlæg er jeg nået op på 100, siden min blog startede for 2. gang den 5. februar 2008.
For jeg startede faktisk et par år før, men så gik bloggen ned og alt blev slettet :-(

Som den opmærksomme gæst på min blog har opdaget er jeg  begyndt at “tagge” mine indlæg.
Det betyder at du kan klikke på feks. “krokus” og så kommer alle indlæg med Krokus frem.
Det var lidt af et arbejde at tilføje alle de tags… 108 forskellige tags er jeg oppe på !


Billeder første forårsdag

2. april 2011

Lidt billeder fra kolonihaven, her den første rigtige forårsdag med 17 grader og lidt sol:

Omprikling af Klokkeranke

31. marts 2011

Jeg syntes ikke rigtig mine små Klokkeranker har vokset på det sidste….

De står i meget lidt jord, så derfor tog jeg en hurtig beslutning om at prikle dem om.
Håber de med nyt planteskolejord vokser lidt mere…ellers må det være fordi de står for koldt?

Det er nok ikke helt efter bogen at gøre allerede, men nu må vi se hvordan det går :-)

Fejlfarvede Krokus

30. marts 2011

I efteråret købte jeg bla. 500 “Cream Beauty”,  hos Bulbi.
De er nu kommet op..og det viser sig at det bestemt ikke er “Cream Beauty”, men i stedet en hvid type Krokus.
Øv øv… Sendte en mail til Bulbi og fik det svar at jeg kunne få nogle nye “Cream Beauty” til efteråret.
Jeg har ikke lyst til at grave de hvide op for at lægge de nye Krokus ned.
Så jeg forslog at jeg kunne få et tilgodebevis til efteråret, så jeg kunne købe nogle Tulipaner i stedet.
Men ak nej, de vil kun give det halve af hvad “Cream Beauty” var værd.
Så til efteråret står jeg med 500 stk. “Cream Beauty”, som jeg ikke ved hvor skal være…

Nordens oliven fra Bilka

28. marts 2011

…Eller Prydpære og Pyrus salicifolia ‘Pendula’ på latinsk.

I går var jeg en tur i Bilka, for at købe et Nordens oliventræ, som Claus Dalby har skrevet så rosende om.

Der skulle have været to forskellige, et på 120 cm og et på 180 cm.
Jeg kunne kun finde det på 120 cm, så  sådan et blev det.

Ved ikke helt hvad jeg havde forstillet mig, men måske en lidt støre trækrone…
syntes den så lidt spinkel ud på alle dem de havde.

Plantede træet i en stor krukke, uden jeg ved om det kan lade sig gøre….?

Bakke til Rootrainers

27. marts 2011

Ugens tip:

Fakta har fra i dag af nogle zinkbakker til salg, som passer perfekt til en 32 celles Rootrainer.
Prisen er 30 kr.

Rootrainers finder du forøvrigt billigst hos “Bjarne’s frø og planter“, hvor de koster 99 kr.

Jeg ved at man kan  bruge låget som vandingsbakke, men af en eller anden grund syntes jeg det er smartere, hyggeligere og pænere med en zinkbakke :-)

HDRi billeder i marts

26. marts 2011

Her nogle flere billeder, taget med den teknik der hedder HDRi.
HDRi står for “High-dynamic-range imaging”

Kort fortalt tager man mindst 3 billeder.
Hvor det ene er normalt og de to andre er henholdsvis over-eksponeret og  under-eksponere.
Man bruger så et program på computeren, som sættet de 3 billeder sammen til et HDRi billed.

Det giver nogle rigtig flotte billeder, syntes jeg.