Jeg fandt det !

Der findes åbenbart et lille program der automatisk kan sortere ens billeder på computeren efter farve.

Programmet det hedder: ImageSorter

I de følgende 3 collager har jeg valgt en gul farve og så bedt programmet om at finde 50 billeder for hver af månederne juli, august og september.

Ca. 2000 billeder (jeg er meget dårlig til at få slettet dårlige billeder…) blev på den måde kogt ned til 3×50 billeder, hvor jeg så selv valgte at lave en collage med hver af månederne i PhotoScape.

Juli collage

Juli collage

 

August collage

August collage

 

September collage

September collage

Opdateret:

Til iPad kan man hente programmet “Visolu”, som er lavet af samme firma som også har lavet ImageSorter.
Visolu koster 6 kr og kan lidt af det samme som computerprogrammet – men er noget nemmere at gå til..
Desværre kan du ikke rigtig søge efter bestemte farver, som i ImageSorter.

Farvekort lavet på iPad med Visolu

Farvekort lavet på iPad med Visolu

10 svar til “Jeg fandt det !”

  1. Eva siger:

    Hvor dejligt. Og det fås også til mac :)
    Flotte collager!

  2. Hvor herligt – den ide kan jeg lige bruge.
    TAK :-)

    Hvor er de flotte dine collager.

    Ps. nyder din blog – har engang for nogle år siden haft
    en dejlig kolonihave.

  3. Kirsten Miran siger:

    Hej Jesper
    Hvor er det nogle super flotte collager, du har lagt ind. Tak for tippet vedr. farvesorteringsprogrammet.
    De bedste hilsener
    Kirsten

  4. Bente siger:

    Jesper når der går nørd i den, og det bliver så flot, så gør det da ikke noget!
    Dejlige collager, skøn måde at sætte i farver på.
    Tak Eva for info om Mac, så kan jeg også lege med.

  5. Jesper siger:

    Jeg håber at i alle finder programmet nyttigt og at i måske vil dele jeres oplevelse og erfaring med det?

  6. Pia siger:

    wow. Det var godt nok et smart farvesorterings værktøj. Jeg bruger Picasa til at holde styr på alle mine tusindvis af fotos, det er let at tag´e fotosene med blomsternavne, måneder og andre info og hurtigt at finde relevante blomster igen. Så jeg måtte straks undersøge om picasa også kan farvesortere, det kan den, men i meget begrænset antal farver og den har en stor margen.
    Så jeg er vist nødt til at prøve dit program af – tak for tippet!

  7. Marianne siger:

    Hvor er de bare flotte dine collage :-D
    Nu er jeg snart omvendt!!! Ja jeg plejer nemlig ikke at bryde mig om gule blomster, men jeg må sige……. jeg synes mere og mere om dem.
    Som jeg plejer at sige; Man har et standpunkt til man tager et nyt.
    Nu mangler jeg bare at “kaste” mig ud i at forsøge at lave collage ;-D men du får det til at lyde enkelt. Nu må vi se…..
    Havehilsner fra Marianne.

  8. Nette siger:

    Hahahahaha Jesper. Man skal høre meget, før ørerne falder af :0)

    Man kan da også snart få software til hvad som helst. Smart nok.
    Sidder lige her og spekulerer på, hvor mange billeder Claus Dalby mon har gemt på sin computer.

    • Jesper siger:

      Mit gæt er at han har ret mange.. bare på hans blog er der jo flere tusinder !

      Jeg sad for sjov og samlede et par af billederne fra hans blog:
      Claus Dalby Mosaic
      Klik på billedet for at se det stort…

      Håber han har et bedre system til at holde orden på alle billederne end det jeg har..Da mit system er knapt så godt.

  9. Meget smukke collager, og gode tips til billeder.

Skriv en kommentar