Som jeg før har skrevet, har jeg i år droppet at have almindelig køkkenhave, men i stedet en masse blomster der kan plukkes.
Mine Dahlia i spande, som stod i Mariannes drivhus, blev for et par dage siden flyttet ned køkkenhaven.
Der fik de lov til at stå i et fiberdug-telt og i dag blev de så plantet ud, sammen med Enkeblomst, Frøkenhat og Palmekål, som jeg havde forspiret.
De får alle lov til at bo i teltet det næste stykke tid.
Nu mangler jeg bare at plante alle de Dahila ud, som jeg har sået i år.
Tags: dahlia, køkkenhave
Det kommer sikkert til å bli super lekkert:) Gleder meg til å se blomstringen:)
Sikke mange dahlia. Jeg glæder mig også til forhåbentlig at se billeder af blomstringen senere på året :-)
Der er godt nok mange…
En dejlig sensommer det bliver med alle disse farver.
Jeg skulle have gjort som dig. Istedet plantede jeg bare ud, og sol og vind tog alle Frøkenhattene i løbet af et par dage. Så nu er de sået påny – bare direkte på voksestedet.
Ka’ altså ikke helt forstå du snak om en græsplæne i forrige indlæg (som i øvrigt så super hyggeligt ud). Hvor du også plads til græs i din kolonihave, hvor stor er den dog :) ? Måske må jeg bare finde plads i kalenderen til at læse din blog fra starten….
Tak for info om tønden – det lyder som noget, ham gemalen ikke kan undslå sig. Måske strander det også mere på hans uvilje mod overhovedet at save i en så smuk tønde. Måske må jeg overveje 2. Så han kan beholde en hel, som han kan nyde og jeg kan få min oversavede…. men pladsen, altså…
Min lille have er på 400 m2.
Der er en lille plæne i baghaven og en græsplæne nede i forhaven ved orangeriet.
Ja det gik lidt ondt inde i da vi skar den fine tønde over…men nu er jeg godt tilfreds med beslutningen.
Sikke et pragtfuldt blomsterflor du får :-)
Vi er åbenbart flere som går imod strømmen så ;-) Jeg har nemlig også droppet grøntsagerne til fordel for blomsterne i år i ‘køkkenhaven’.
Og hold da op, køber du krukker på paller! det ser da helt Claus Dalby’sk ud der bagved :-)
De krukker du ser i baggrunden har jeg i dag flyttet op i baghaven…. der var 58 !
I alt har jeg vel lidt over 100. Nu skal de bare fyldes op med sommerblomster.
Uh det ser altså skønt ud, det der! Jeg er også så småt ved at plante Dahlia nu. Frøkenhat forkultivering gik lidt i ged, så måske skulle jeg også bare så på voksestedet, når jeg er hjemme fra Jylland i næste uge. God arbejdslyst og fornøjelse.