Arkiv for kategorien ‘Projekter’
Ude i kolonihaven er det mørkt, meget mørkt.
Men der er noget der lyser op i den mørke haveforening og det er mit orangeri.
Vi har ikke indlagt strøm, så min julebelysning får strøm fra solceller.
Solcelle julebelysningen består af to solceller og to batterier, som er forbundet til en laderegulator, som er “hjernen” i solcelleanlægget.
Julebelysningen er også tilsluttet laderegulatoren, som er så smart at den selv tænder for lyset når det bliver mørkt.
Det hele er på 24volt som også betyder at de fleste billige lyskæder kan bruges.
Der smider man bare strømforsyningen ud og i stedet tilslutter kæden direkte til laderegulatoren.
Jeg havde det meste og kunne låne to solcellepaneler af min nabo.
Her er hvad der er brugt:
- Laderegulator $10,39 + $5,99 90 kr
Link til eBay (Vær opmærksom på det skal være en model med ”Automatic lighting control”) - 2 x bilbatteri på 12volt 349 kr
Her kan du bruge de billigste du kan finde fra feks. Jem & Fix - 2 x 50 watt solcellepanel på 12 volt 1400 kr Kan købes hos KeryChip (Dierkte link)
- Og så noget ledning….
Jeg har tilsluttet 1 lyskæde med 80 lys og så 3 glasdråber med en lille lyskæde inde i,
Det bruger ca. 8 watt pr time.
De kan lyse i ca 2-3 uger uden sol, når de er tændt i 8 timer i døgnet
Solen skal skinne gennemsnitlig i en 1/2 time pr dag før det løber rundt.
Men når det er nu vinter, hvor solen ikke skinner så kraftigt, skal man regne med noget længere tid.
Husk lyskæderne skal være at typen LED (så de bruger lidt strøm) og så skal det være 24 volt.
God co2 neutral Jul !
Så blev det vinter og hvidt i kolonihaven.
Den rigtige betegnelse må være slud for det der kommer ned nu, sne vil jeg ikke kalde det.
Som man kan se på to af billederne er krukkerne kommet i tørvejr, så jeg håber derfor ikke de springer.
Fuglene spiser lystigt af de mejsebolde jeg har hængt op.
Beklager billedernes ringe kvalitet
Sidste år havde jeg rigtig mange forårsløg i forhaven….men til næste år bliver der endnu flere !
Her er hvad jeg har lagt i jorden:
500 stk. Krokus “Cream Beauty”
100 stk. Tulipan “Shirley”
100 stk. Tulipan “Queen of Night”
32 stk. Hyacint “City of Haarlem”
40 stk. Allium “Christophii” (Albopilosum)
Krokus er lagt i rabatten ude på den fælles havegang.
De er drysset lidt tilfældigt, så er spændt på hvordan det kommer til at se ud.
Der var i forvejen 200 Tulipaner langs en ene side af rosenburene , nu har jeg så lagt 200 af de samme løg på den modsatte side.
Det kommer til at se rigtigt godt ud !
Men jeg må nok nægte barnevogne, trillebøre og lidt for store folk adgang til haven, da det bliver helt umuligt at komme forbi alle Tulipanerne :-)
Hyacinterne er ikke lagt i forhaven, men derimod langs det nye rosenbed i baghaven.
På rederække – ikke meget tilfældighed over det.
Allium, eller prydløgne er lagt i bedet mellem drivhuset og havegangen, der hvor alle Tulipanerne og Påskeliljerne er om foråret og som senere bliver til Hosta-bedet.
Alle løgne er købt hos Bulbi i Holland og leveret i kolonihaven.
Jeg har prøvet at regne lidt på hvor meget eller lidt der er at spare ved at købe det hos Bulbi fremfor hos en dansk netbutik og jeg er kommet frem til at jeg ca. har sparet det halve, når fragten er inkluderet.
Jeg må erkende at det at luge ukrudt ikke lige er mig.
Er meget mere til at vande og nusse om blomsterne.
Også selvom det tager 2-3 kvarter hver dag om sommeren.
Luge er altså bestemt ikke min favorit disciplin.
For 3-4 år siden anlagde jeg det første rosenbed i baghaven og med stor succes.
Det eneste jeg gør ved det er at gøde, vande og så sprøjte roserne et par gange i året.
Der er stort set ingen ukrudt.
Hemmeligheden er Fibertex (ukrudtsdug)
Roserne er plantet i huller i ukrudtsdugen og efterfølgende er der kørt barkflis på, så man ikke kan se dugen.
Lige nu ser det måske lidt for “kommunalt” ud, men når det er vokset til bliver det ligeså godt som mit andet rosenbed.
Eneste ulempe: Der er ikke plads til forårsløg.
Det vil jeg løse med at sætte krukker med løg ind i det nye bed.
Jeg fyldte rundt den anden dag og fik bla. 30 roser i gave !
Fyldte, lyserøde og hvide er temaet :-)
De fleste skulle være hårdføre, som næsten alle de andre roser i haven også er.
Her er de 10 forskellige Engelske Roser som jeg har bestilt på Rosenposten:
Billederne er fra Rosenposten.
Jeg har altid været fascineret af vand, derfor har jeg længe ønsket mig en eller anden form for vand i haven.
Nu er der kommet en smule vand i haven, da jeg har gravet en balje ned og sat et par guldfisk i.
Det bliver forhåbentlig mere “naturligt” når græs, Husløg og Hosta kommer til at dække kanten.
Der er også en lille 12 volt pumpe der får frøen til at spytte vand ud.
Jeg ved ikke helt om jeg syntes lyden af vand er hyggelig eller om det bare er larm.
Her i foråret er et af projekterne i haven, at få lavet en “tunnel” af roser, som man går igenem i starten af haven.Jeg har sat rosenbuerne midlertidigt op:
Jeg har valgt følgende 4 slyngroser fra www.Rosenposten.dk:
Debutante, Dr. W. Van Fleet, Flammentanz og Mme Sancy de Parabère