Arkiv for kategorien ‘Blomster’

Liljer og blå Klokkeranke

tirsdag, 26. juli 2011

Mine Liljer, som jeg lagde i efteråret, er i blomst…eller meget tæt på.

Den første blå/lilla Klokkeranke er nu begyndt at blomstre.
Kun en enkelt er i blomst indtil videre, men mange flere er på vej.

De første Dahlia

mandag, 25. juli 2011

Nu har de første Dahlia været i blomst i en uges tid eller to.
Det gælder både dem jeg har sået, dem jeg købte som knold i år og de jeg havde overvintret.
De første buketter er også blevet plukket og mange flere venter :-)

Hvid Klokkeranke i blomst

tirsdag, 19. juli 2011

Nu er det over en måned siden de første Klokkerankeknopper viste sig og i dag er de første af de hvide sprunget ud.
Hvor er de flotte ! og der er masser af nye knopper :-)
De mørke er lidt bagefter….men måske om 14 dage er de også i blomst?

Sammen med de hvide Klokkeranker har jeg plantet Lathyrus Matucana, der i den grad dufter…

Billeder fra det nye rosenbed

tirsdag, 28. juni 2011

Nogle af roserne i det nye rosenbed er begyndt at blomstre… så her er et par billeder.
Jeg glæder mig til at planterne bliver så store som i det gamle rosenbed.

Og så lige et billede af min Flammentanz rose  i den første rosenbue.

Dahlia bede i køkkenhaven

søndag, 26. juni 2011

En lille status på hvordan det går med de to Dahlia bede i det der før var køkkenhave.

Bedet med Dahlia som er købt som knolde ser nu rigtig godt ud.
Jeg har nippet dem mindst een gang, nogle af planterne to gange, for at de kan buske sig.
Udover Dahlia er der i dette bed Palmekål, Frøkenhat og Enkeblomst.
Det er været overdækket med tyndt Fibertes ind til i sidste uge.

Det andet bed er det med alle de Dahlia jeg har sået, 40 planter blev det til!
De vokser og vokser…og er også blevet nippet.
Der er ikke andet i dette bed, men det er også nok når der er så mange Dahlia og de står så tæt.
Bedet med de frøsået Dahlia er stadig dækket over med Fibertex

Vase til Roser

onsdag, 15. juni 2011

Jeg har i den lokale Netto fundet denne smarte vase.
I vasens låg er der en masse huller hvor man putter blomsterstænglen ned i, på den måde vælter blomsterne ikke rundt.

Rosen Flammentanz blomstrer

tirsdag, 14. juni 2011

Nu blomstrer min ynglings Rose Flammentanz, som er i den første rosenbue.

Jeg kan se at vi er lid længere fremme med blomstringen i år end sidste år, hvor det ikke var blomster endnu.

Klokkeranker med knopper

søndag, 12. juni 2011

Jubiii flere af mine hvide Klokkeranker har fået blomsterknopper.

De mørke har mest travlt med at vokse og dem har jeg ikke set nogle knopper på endnu.